- med fyld af lækre rester
Åh hvor er der altså bare noget tilfredsstillende ved, når man kan forvandle sine rester til en helt ny ret. For de fleste er rester kedelige, og det er de også oftest herhjemme, men i perioder med overskud på kontoen, så er rester en fest. Det burde måske være omvendt, men når der ingen overskud er, så er resterne en nødvendighed og bliver derfor kedelige, men når overskuddet er der, så bliver resterne forvandlet, og så er rester pludselig sjove.
Arh okay, sjove er måske også at hype det lige voldsomt nok, men så mere spændende da. Resternes anvendelse har nemlig et hav af muligheder, og efter en dukkert i det endte jeg op med en god stak pirogger. Lavet på en grov, men stadig lækker og blød dej.
Opskrift til ca. 30 stk.
Dej:
2 pk. gær
4 dl vand, lunken
4 dl mælk
1 dl olie
1 spsk salt
4 dl rugmel, Grøn Balance
2 dl havregryn
1 dl hvedekerner
2 dl skårne rugkerner, Grøn Balance
- hvedemel til det passer
+ 1 sammenpisket æg
+ sesamfrø til drys, Grøn Balance
+ 1 sammenpisket æg
+ sesamfrø til drys, Grøn Balance
Fyld:
En rest wok
En rest krydrede ris
En rest grøntsagsgryde
Fremgangsmåde:
- Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt dernæst mælk, olie og salt
- Tilsæt rugmel og havregryn til den våde blanding og klargør imens hvede- og rugkerner
- Hæld hvede- og rugkernerne op i en kasseroller og dæk dem med vand. Lad dem koge i ca. 5 minutter, eller indtil de er aldente
- Lad dem efterfølgende køle helt af, før de vendes i dejen
- Hæld de afkølede hvede- og rugkerner i dejen og spæd til med hvedemel, indtil du har en blød og jævn dej
- Ælt dejen godt og lad den hæve tildækket i ca. 40 minutter
- Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den tyndt ud
- Stik dejen ud med en rund udstikker, placer fyldet på den ene halvdel og saml enderne, så du ender med en halvmåne
- Husk at lukke samlingen godt - evt. med en gaffel
- Lad de færdige pirogger hæve i ca. 10 minutter på bagepladen, pensl med samenpikset æg, drys med sesamfrø og bag dem efterfølgende ved 20 grader i ca. 15 minutter
OBS: vær opmærksom på, at denne portion dej er stor, fordi jeg altid laver nok til fryseren også. Du kan naturligvis halvere portionen, om du vil :)
Hej, det ser godt nok lækkert ud, det må prøves ... jeg glæder mig til at følge dig
SvarSletGod påske
Hejsa :) Tak for det - de er også ret lækre, og så er det samtidig en god måde at få bugt med sine rester på.
SletTak - og god påske til dig også :)
20 grader?
SvarSletJa prøv det - måske skal du så bare gange bagetiden op en hel del gange 😉
Slet